Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Graves´sygdom i barnealderen

Trykt i blad nr. 3 2014
 
Af overlæge, ph.d. Dorte Hansen, læge Maria Smedegård Andersen
og læge Rikke Haugaard Mikkelsen, H. C. Andersen Børnehospital,
Odense Universitetshospital
 
Forhøjet stofskifte (thyreotoksikose) kan hos voksne skyldes forskellige underliggende tilstande som Graves´ sygdom, hormonproducerende knuder i skjoldbruskkirtlen eller en forbigående betændelses- tilstand i kirtlen. Hos børn og unge derimod er forhøjet stofskifte i langt de fleste tilfælde forårsaget af Graves´ sygdom.
 
Hvordan opstår Graves´ sygdom?
Graves´ sygdom er en såkaldt autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunsystem angriber skjold-bruskkirtlen. Normalt stimuleres produktionen af stofskiftehormon fra skjoldbruskkirtlen ved hjælp af det Thyreoidea Stimulerende Hormon (TSH) fra hypofysen. Ved Graves´sygdom danner kroppen selv auto-antistoffer, der binder sig til TSH-receptorerne på thyreoidea cellerne, der derved stimuleres til en øget dannelse af stofskiftehormonerne thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3). Årsagen til Graves sygdom i barnealderen er ikke endeligt afklaret, men sygdommen opstår formentlig med baggrund i både gene-tiske samt miljømæssige faktorer. Således ses ofte, men ikke nødvendigvis andre familiemedlemmer med stofskiftesygdomme. Endvidere ses en øget hyppighed af andre autoimmune sygdomme hos barnet selv eller i familien, eksempelvis type 1 diabetes, cøliaki (glutenintolerans) og gigtsygdom.
 
Stigende hyppighed af forhøjet stofskifte og andre autoimmune sygdomme hos børn
Forhøjet stofskifte er en sjælden sygdom barnealderen. En undersøgelse foretaget i Danmark tilbage i 80’erne viste, at der årligt blev diagnosticeret omkring 8 nye tilfælde af forhøjet stofskifte hos børn under 15 år. Igennem de seneste år har indtrykket i den daglige klinik dog været, at vi finder flere børn med forhøjet stofskifte. I en ny landsdækkende undersøgelse udgået fra børne-afdelingen i Odense fandt vi i overensstemmelse hermed, at hyppigheden af forhøjet stofskifte hos børn under 15 år er mere end fordoblet henover de 25 år, der er gået siden den seneste under-søgelse. Dette sam-menfaldende med, at man over samme periode også har set en betydelig stigning i antallet af andre autoimmune sygdomme i barnealderen som type 1 diabetes og glutenintolerans.
 
Symptomerne kan være tilstede i lang tid før diagnosen stilles
Graves´ sygdom i barnealderen kan give anledning til en række ukarakteristiske symptomer, der typisk debuterer lidt snigende, og derfor kan være svære at erkende. Ofte har børnene igennem læn-gere tid ikke haft det rigtig godt, og har haft svært ved at klare skole, fritidsaktiviteter m.v. på vanligt niveau. Almindelige symptomer hos børn med Graves´ sygdom er træthed, hjertebanken, indre uro, nedsat koncentrationsevne og søvnforstyrrelser. Børnenes appetit er øget uden, at de tager på i vægt, tvært-imod har mange haft et større vægttab. Hos de ældre børn kan puberteten være forsinket, og hos pigerne kan menstruationerne udeblive. Når man ser et barn i konsultationen med forhøjet stofskifte vil man, udover at bemærke om de har en forstørret skjoldbruskkirtel, ofte se, at barnet sidder meget uroligt på stolen, har svært ved at koncentrere sig om samtalen, har en ganske fin sitren i hænderne og huden kan være lidt varm og fugtig, hvilket allerede bemærkes, når man giver dem et håndtryk ved ankomsten i konsultationen. I modsætning til hos voksne oplever man sjældent, at børnene har symptomer fra øjnene eller udstående øjne som led i Graves´ sygdom.
 
Udfordringer i behandlingen af Graves sygdom hos børn og unge
Hos patienter med Graves´ sygdom findes der tre mulige behandlingsformer: medicinsk- og kirurgisk behandling samt radiojodbehandling. I barnealderen vil den medicinske behandling næsten altid være førstevalget. Man anvender præparatet Thycapzol, som hos de fleste børn selv i en beskeden dosering virker effektivt. Tidligere anvendte man også præparatet Propylthiouracil, men ef-ter, at der blev rapporteret en række tilfælde af leverskade, som førte til at børn skulle levertransplan-teres, har man siden 2009 advaret imod, at præparatet bruges i behandlingen af Graves´ sygdom hos børn og unge. Diskussionen går derfor på, hvordan man nu skal behandle patienter, som ikke tåler Thycapzol eller patienter med længerevarende sygdom. Flere studier har vist, at hos mindre end 30% af børnene vil sygdommen gå over af sig selv i løbet af de første par år.
 
I DK er der tradition for at anvende mangeårig medicinsk behandling, hvorimod behandling som opera-tion eller radiojodbehandling oftest udskydes til voksenalderen. Dette blev bekræftet i den nylige danske undersøgelse, hvor vi fandt, at alle børn og unge diagnosticeret med Graves
sygdom inden for en fem års periode var blevet medicinsk behandlet, tre af patienterne var senere ble-vet opereret, mens ingen af patienterne havde fået radiojodbehandling. Der er dog tilfælde, hvor man bør overveje operation eller radiojodbehandling, nemlig hos patienter med bivirkninger til den medicin-ske behandling, vanskelig regulerbar sygdom, dårlig compliance eller, hvis patienten har en meget stor og generende struma. Ulemperne ved operation og radiojodbehandling er, at patienten efterfølgende har behov for livslang Eltroxin/Euthyrox behandling. Efter operation er der risiko for et kosmetisk skæmmende ar, samt en meget lille risiko for lammelse af stemmelæberne eller beskadigelse af biskjoldbruskkirtlerne med behov for livslang behandling med kalk og D-vitamin. Radiojodbehandling anvendes i nogle lande til børn fra 10-års alderen, men behand-lingen er kontroversiel i barnealderen grundet frygten for udvikling af sekundær cancersygdom i skjoldbruskkirtlen – en frygt der, hvis behandlingen gennemføres med rette stråledosis, ser ud til at være ubegrundet.
 
Husk opmærksomhed på stofskiftesygdomme også i barnealderen
Stofskifte sygdomme, både forhøjet og for lavt stofskifte, er relativt sjældne i barnealderen. Stadig er det dog vigtigt, at lægen som led i en generel undersøgelse af børn og unge, der præsenterer sig med mistrivsel og ukarakteristiske symptomer, altid husker at kontrollere stofskiftetallene.
Særligt vigtigt er det at tænke på stofskiftesygdom hos børn, hvor der også er andre familie-medlemmer med stofskiftesygdom eller anden form for autoimmun sygdom.