Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Børn med for lavt stofskifte

Trykt i blad nr. 3 - 2000
 

Bendt Brock Jacobsen
Overlæge, dr. med.

Børneafdelingen på Odense Universitets Hospital

Børn med hypotyreose, nedsat stofskifte, har været kendt gennem mere end 100 år, og det er nu klart, at der ligger mangfoldige årsager bag sygdommen. Det har vist sig, at mange af de sygdomstilfælde, som optræder i de første 3-4 leveår, skyldes medfødte udviklingsforstyrrelser i skjoldbruskkirtlen. Vi kalder disse tilstande for medfødt hypotyreose, og de børn findes nu ved screening af nyfødte, som Henrik Simonsen har skrevet om i den foregående artikel.

I det følgende vil vi behandle de tilstande med nedsat stofskifte, som udvikles senere i barnealderen. Vi kalder det erhvervet hypotyreose, som har helt andre årsager. Det drejer sig om autoimmune sygdomme (Hashimoto’s thyreoiditis), langt sjældnere er det følger efter operationer eller strålebehandlinger på halsen. Generelt er sygdommen hyppigere hos piger end hos drenge (5/1), og tiltagende med alderen op til puberteten. Ses hos 2-5% af skolebørn.

Hvilke symptomer har disse patienter?
Symptomerne og de kliniske tegn udvikles langsomt. Der kommer gradvis træthed, øget søvnbehov, bleghed og tørhed af huden, efterhånden også forstoppelse - "hård mave". Barnet bliver mere passivt og sløvt, hvilket måske bemærkes i skolen eller børnehaven. Og - hvilket er meget vigtigt - barnets længdevækst aftager - eller ophører samtidig med, at vægtøgningen fortsætter! Disse tegn og klager kan være vanskelige at erkende for forældre og pædagoger, og ikke sjældent går der mange måneder, før patienterne kommer under lægebehandling. Hos nogle børn bemærkes en hævelse af skjoldbruskkirtlen, undertiden også ømhed, og man må da mistænke en autoimmun sygdom, Hashimoto’s thyreoiditis, som netop er betinget af en antistofproduktion rettet mod skjoldbruskkirtlen. Det vil i starten føre til en vækst af kirtlen, senere til en ødelæggelse og mindskning, hvilket kan registreres ved ultralydsundersøgelser af skjoldbruskkirtlen eller simpelthen ved måling af halsens omfang. Interessant kan der også i den tidligste fase af sygdommen ske en stor udsvømning af skjoldbruskkirtelhormoner, så man kortvarigt bliver toksisk - får for højt stofskifte - før kirtlen ødelægges, og man derefter bliver hypotyroid - får for lavt stofskifte! Sygdommen er som nævnt hyppigere hos piger end drenge, og hyppigheden tiltager op mod puberteten.

Ganske sjældent kan hypotyreose - for lavt stofskifte - optræde efter operation eller strålebehandling på halsen, samt efter hjernesygdomme, hvilket man bør være opmærksom på.

Hvordan stilles diagnosen
Det vigtigste er selvfølgelig at vurdere barnets ændrede adfærd, udseende og vækst. Dernæst blodprøver med bestemmelse af TSH (som stiger ved hypotyreose og er en ret følsom markør) samt T4 og T3 (som falder). Desuden er antistofferne rettet mod skjoldbruskkirtlens forskellige dele ( kaldet TPO OG TG antistoffer), som vil være tilstede i højere mængder ved den autoimmune thyreoiditis, som Hashimoto’s Thyreoiditis jo er. Man vil også bestemme knoglekærneudviklingen ved en røntgenundersøgelse af venstre hånd og håndled, den såkaldte "knoglealderbestemmelse", som vil vise forsinkelse ved længerevarende skjoldbruskkirtelfunktion. Pulsen vil være lidt langsom.

Hvilken behandling
Behandlingen er skjoldbruskkirtelhormon, Eltroxin, som er det rene skjoldbruskkirtelhormon (T4), der må tilføres i en dosis, som er bestemt af barnets vægt og alder, ofte ca. 100 mikrogram per døgn. Man følger regelmæssigt med blodprøver faldet i det overordnede hormon TSH og stigningen i T4 og T3 samt måler højde og vægt. Desuden vurderes knoglealderen, halvårligt i starten, senere med større intervaller. Barnet vil blive mere livligt og aktivt, og i løbet af 3-6 måneders behandling vil længdevæksten bedres. Måske ses initialt et vægttab, inden vægten igen stiger.

Alle tegn på nedsat skjoldbruskkirtelfunktion vil forsvinde under behandling, og den intellektuelle, åndelige udvikling vil fortsætte normalt. Man forventer, at Eltroxin-behandlingen er livsvarig, idet skjoldbruskkirtlen ikke bliver normalt fungerende igen.