Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
MEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Binding af eltroxin til afføringsmidler og syreneutraliserende præparater

Trykt i blad nr. 2 - 1999
 

Læge Henriette Mersebach,
Klinikchef, overlæge, dr. med. Ulla Feldt-Rasmussen


Eltroxin (levothyroxin) er det gængse præparat til behandling af nedsat funktion af thyreoidea kirtlen og deraf følgende for lavt stofskifte. I de fleste tilfælde med for lavt stofskifte er behandlingen med Eltroxin livslang, uanset om årsagen til det lave stofskifte skyldes sygdom i kirtlen, radiojodbehandling eller operation. Desuden behandles for højt stofskifte i nogle tilfælde med en kombinationsbehandling bestående af Eltroxin og medicin mod for højt stofskifte. Endelig kan Eltroxin anvendes ved struma (normalt stofskifte) til at hæmme væksten af kirtlen.

Det er tidligere beskrevet, at syreneutraliserende midler og afføringsmidler, indeholdende aluminium hydroxid, hæmmer optagelsen af Eltroxin i tarmen. Laboratorieundersøgelser udført på Rigshospitalets endokrinologiske afdeling har demonstreret en binding af Eltroxin til et kombinationspræparat indeholdende aluminium hydroxid, magnesium hydroxid og magnesium carbonat, mens binding af Eltroxin til magnesium oxid alene ikke kunne påvises

Det er ikke helt ualmindeligt, at nogle mennesker indtager relativt store doser syreneutraliserende midler eller afføringsmidler, som alle fås som håndkøbsmedicin. Nedsat optagelse af Eltroxin i tarmen grundet binding til afføringsmidler eller syreneutraliserende midler, kan betyde at personer i behandling med Eltroxin bliver underbehandlet. Derfor startes på Rigshospitalets endokrinologiske afdeling en undersøgelse af en gruppe med for lavt stofskifte, der er i behandling med Eltroxin for nærmere at undersøge samspillet mellem Eltroxin og et syreneutraliserende præparat indeholdende aluminium hydroxid samt et rent magnesiumholdigt afføringsmiddel.

Ved køb af medicin vedlægges altid en beskrivelse af præparatet og dets bivirkninger, men for Eltroxin er ovenstående samspilsmekanismer ikke anført. Det skal derfor understreges at det er yderst vigtig altid at oplyse lægen om alle præparater, som indtages, hvad enten det er receptpligtig medicin, håndkøbspræparater eller alternativ behandling.