Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Biskjoldbruskkirtlerne - hvilken funktion har de

Trykt i blad 4 - 2014
 

Af: Dorthe Brask-Lindemann, Læge, ph.d., Endokrinologisk Klinik PE7551, Rigshospitalet


Biskjoldbruskkirtlerne (glandulae parathyroidea) udgøres af 4 små kirtler der sidder på bagsiden af skjoldbruskkirtlen og fortil på halsen.
Deres væsentligste funktion er at regulere blodets indhold af kalk. De har fælles beliggenhed men ingen fælles funktion med skjoldbruskkirtlen.
Et passende kalk niveau er vigtigt for knoglesundheden, men også for et velfungerende muskel og nervesystem. 
 
              
I biskjoldbruskkirtlerne produceres parathyroideahormon (PTH) som er det aktive hormon der (bla. sammen med D-vitamin) styrer kroppens ”kalk-regnskab”: øger kalkoptaget fra kosten, begrænser udskillelsen i nyrene, og fremmer frigivelse af kalk fra depotet i knoglerne. PTH produktionen reguleres ved, at kirtlerne registrerer blodets kalkindhold og øger eller sænker PTH produktionen så kalk-niveauet forbliver meget stramt reguleret døgnet rundt.
 
Er dette reguleringssystem defekt, og er en eller flere af kirtlerne overaktiv, kaldes det primær
hyperparathyroidisme (PHPT). Ved denne tilstand ses forhøjet PTH i blodet, og der frigives derved uforholdsmæssigt meget kalk fra depotet i knoglerne. Det mærker de fleste personer med forhøjet PTH produktion ikke noget til, og nogle gange opdages det ved en tilfældighed.
Andre har symptomer som træthed, tendens til stendannelse (f.eks. nyre- og galdesten), knogle-skørhed, mavesår, og muskelsmerter.
Nogle af disse komplikationer til forhøjet kalkindhold i blodet kan undersøges ved brug af specielle skanninger (f.eks. DEXA-skanning til at påvise knogleskørhed, CT- eller ultralyds undersøgelser af nyrerne til at påvise nyresten).
 
I Danmark diagnosticeres årligt 6-700 nye tilfælde af PHPT, hvor omkring 75% af patienterne er kvinder. Tilstanden ses i alle aldre, men hyppigst i 40-70 års alderen.
 
Langt de fleste tilfælde af forhøjet hormonproduktion fra biskjoldbruskkirtlerne forekommer sporadisk. Årsagen til, at tilstanden udvikles, forbliver i de fleste tilfælde ukendt, men i nogle situationer ses en øget risiko for udvikling af hyperparathyroidisme, f.eks. efter strålebehandling på halsen, langvarig D-vitamin mangel, samt behandling med psykofarmaka. Man kan også have mangelfuld PTH produktion, dette ses hyppigst som en komplikation efter operation i hals-området eller fjernelse af en eller flere biskjoldbruskkirtler.
 
For det meste er det èn overaktiv kirtel, der er årsag til forhøjet kalk-stofskifte. Mens denne ene kirtel er på overarbejde, hviler de tre andre. Efter fjernelse af den hyperaktive kirtel, vågner dem der er tilbage op og overtager funktionen. Forandringer i biskjoldbruskkirtlerne er som hovedregel godartede, og kræft forekommer meget sjældent.
Kirtlerne ”vandrer” til deres plads forrest på halsen i fosterlivet, og det hænder, at denne proces
ikke forløber som planlagt. Man kan derfor i sjældne tilfælde ved kirurgi opleve, at kirtlerne ikke er, hvor man ville forvente dem. En skanning forud for operation kan hjælpe til at fastslå, om alle fire kirtler er korrekt placeret fra naturens side, og hvilke(n) af dem der har forandret sig og er årsag til det forhøjede kalk-indhold i blodet.
 
Et kirurgisk indgreb hvor en eller flere kirtler fjernes (parathyroidektomi) fører til, at sygdommen kureres hos mere end 90 % (oftest >95 %) af patienterne.
Indgrebet tager gennemsnitligt 35-55 min. og man er som udgangspunkt fuldt bedøvet. Ca. 1 døgn efter operationen kan de fleste udskrives.
Det kan være nødvendigt at fjerne en halvdel af skjoldbruskkirtlen, fordi man ikke kan adskille den fra biskjoldbruskkirtlen. I sådanne tilfælde ”overtager” den tilbageværende anden halvdel af skjoldbrusk-kirtlen gradvist funktionen, og de fleste behøver ikke ekstra skjoldbruskkirtelhormon-tilførsel.
 
Får man det så bedre efter en operation? Det er der flere mulige svar på:
Hovedparten af de patienter som i dag opereres for PHPT har kun milde (eller ingen) symptomer. Hos disse patienter kan en eklatant symptomlindring naturligvis ikke forventes.
I flere studier er der dog efter parathyroidektomi blandt andet vist bedret knoglemineraltæthed, mindsket risiko for knoglebrud og nyresten, samt bedret livskvalitet.
 
 
Faktaboks
 
Mennesket har 4 biskjoldbruskkirtler.
 
De sidder i meget nær relation til skjoldbruskkirtlen og producerer
parathyroideahormon (PTH).
 
Den væsentligste funktion er at regulere blodets kalkindhold meget stramt, hvilket er afgørende for nerver, muskler og knoglers funktion.
 
           
Den hyppigste forstyrrelse i biskjoldbruskkirtlerne er for høj PTH
produktion, og derved kan blodets kalk indhold også blive for højt.
 
Der findes andre alvorlige tilstande med forhøjet kalk-indhold i blodet, der IKKE skyldes for meget PTH, og derfor kan det være en specialist opgave at finde den rigtige årsag.