Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Radioaktivt jod

Trykt i blad nr. 3 - 2013
 
Af: Birte Nygaard, overlæge PhD på Herlev Hospital
 

Jods betydning for stofskifte og struma
Jod er vigtig for stofskiftet, idet stofskiftehormon ikke kan dannes uden tilstedeværelse af jod. Jod bliver optaget i mavetarmsystemet og transporteres med blodbanen til skjoldbruskkirtlen, hvor det optages og indbygges i stofskiftehormonerne. Disse oplagres i skjoldbruskkirtlen til senere brug, og den overskydende jod udskilles i urinen.

 
Hvad er radioaktivt jod
Jod kan forekomme i forskellige former. Radioaktivt jod er en ustabil form for jod, som, for at blive et stabilt stof, afgiver en radioaktiv stråling. Denne radioaktive strålings ødelæggende effekt anvendes i behandlingsøjemed. Når det radioaktive jod er optaget i skjoldbruskkirtlen vil strålingen ødelægge nogle af skjoldbruskkirtelcellerne, således at disse skrumper og ikke kan danne stofskiftehormon. Mængden af jod, der anvendes til behandling er meget lille ca. 1/10 af vanlig dagsdosis i og det er således ikke selve jodet der giver effekten, men den radioaktive stråling. Jodet sørger blot for, at radioaktiviteten kommer det rette sted hen. Den form for radioaktivt jod (isotop) som anvendes til behandling hedder 131 – jod og har to slags stråling:
 
Beta-stråling som er den største del af strålingen, har en rækkevidde på få mm og afgiver hele effekten i skjoldbruskkirtlen.
 
Gamma-stråling, som udgør en mindre strålemængde, er langtrækkende og kan anvendes til at måle hvor meget jod der optages i kirtlen. Det er denne gamma-stråling, som små børn og gravide ikke må udsættes for.
 
Virkninger af behandlingen indsætter over nogle måneder, og den fulde effekt ses efter 6-12 mdr. Ofte vil man ikke kunne mærke nogen effekt i løbet af de første måned, hvor den radioaktive jod sidder i kirtlen og arbejder, men i løbet af 2 og 3 måneder vil de fleste begynde at mærke effekten.
 
Hvem kan have gavn af radioaktivt jod?
Radioaktivt jod anvendes til forskellige patientgrupper.
 
Hos patienter, der er opereret for en cancer i skjoldbruskkirtlen, anvendes radioaktiv jodbehandling til at sikre, at al skjoldbruskkirtelvæv er fjernet. I disse tilfælde gives meget store doser, og behandlingen kræver som oftest indlæggelse i hospitalsafdeling.
 
Radioaktivt jod anvendes ofte i behandling af højt stofskifte og struma. Dosis er hos disse patienter ca. 1/10 af den dosis, der anvendes til cancerpatienter, og behandlingen kan foregå ambulant. Der er som regel tale om et valg imellem flere behandlingsmuligheder, og denne beslutning tages i samarbejde med patienten.
 
Knudestruma med højt stofskifte (nodøs toksisk struma)
Ved denne form for højt stofskifte kan stofskiftet behandles ned på plads med tabletter (thycapsol eller PTU), men så snart patienten holder op med tabletterne, vil det høje stofskifte komme igen. Oftest vælges derfor at behandle med radioaktivt jod, så snart stofskiftet er sat ned. Et kun let forhøjet stofskiftet kan evt. behandles med radioaktivt jod uden medicinsk forbehandling. Alternativet til denne behandlingsmodel er livslang behandling med tabletter eller en operation.
 
Graves' sygdom (diffus toksisk struma)
Ved denne form for højt stofskifte vil ca. 50% blive raske efter at have fået tabletbehandling i 1-2 år. I Danmark gives derfor som regel et behandlingsforsøg med tabletter. Hvis der herefter kommer tilbagefald af højt stofskifte, anvendes radioaktivt jod, alternativet kan være fornyet medicinsk behandling eller operation. Ved meget stor struma, eller hvis stofskiftet er svært at styre, kan radioaktivt jod komme på tale på et tidligere tidspunkt.
 
Struma med normalt stofskifte
Den diffuse struma (ikke knude struma) med normalt stofskifte kan hos nogle patienter med held behandles med medicin (Eltroxin/Euthyrox) i doser således at skjoldbruskkirtlen undertrykkes. Knudestruma har derimod sjældent effekt af denne behandling. Her anvendes enten radioaktivt jod eller operation, såfremt strumaen er så stor, at den generer (en struma som ikke giver tryk- eller kosmetiske gener, og hvor der ikke er mistanke om ondartet lidelse – kræver ikke behandling).
 
Ved radioaktiv jodbehandling kan man forvente en reduktion af strumaen på ca. 50% over 1 år. Valget mellem at se tilstanden an, give radioaktivt jod eller operere bør altid foretages i samråd mellem patient og læge. Ved operation kan man fjerne strumaen helt, men det kræver indlæggelse, bedøvelse, arproblemer. Effekten af radioaktivt jod sætter derimod langsomt ind og kan sjældent fjerne strumaen helt, men kan foregå ambulant, giver ingen ar, og en 50% reduktion vil hos patienter med mindre strumaer være tilstrækkeligt til at fjerne såvel tryk som kosmetiske gener. Således anbefales operation oftest til yngre patienter med stor struma, medens radioaktivt jod anbefales til ældre med andre medicinske sygdomme samt patienter med mindre strumaer.
Forud for behandling med radioaktivt jod laves ofte en jodoptagelse for at sikre at joden optages i tilstrækkelig omfang til at kunne give effekt – typisk sættes grænsen ved 20% optagelse. Hos patienter med stor struma og lav jodoptagelse, hvor operation ønskes undgået kan man evt. forstimulere med rekombinant humant TSH, hvormed man forøger den strumareducerende effekt med 30-50% men med en samtidig øget risiko for lavt stofskifte. Rekombinant humant TSH er registreret i Danmark i relation til behandling af thyroidea cancere, men aktuelt ikke til godartet struma, men kan i særlige tilfælde anvendes til dette.
 
Hvem må ikke få radioaktivt jod
Der findes ikke nogen fast aldersgrænse for, hvornår man må give/ikke give radioaktivt jod. Der er regionale forskelle, men generelt i Danmark gives der kun meget sjældent radioaktivt jod til børn og patienter under 20 år. Gravide og ammende må ikke få radioaktivt jod, idet jod passerer gennem moderkage til foster i graviditeten og også udskilles i modermælk. Idet radioaktivt jod findes i kroppen 1-2 mdr. efter behandling, anbefales det, at man ikke bliver gravid 4 mdr. efter behandling. Der er ikke øget risiko for hverken mor eller barn ved graviditet opstået efter dette tidspunkt. Tilsvarende gælder for mænd at de ikke må gøre deres ægtefæller gravide i tilsvarende tidsrum, idet den radioaktive jod, der udskilles med urinen, kan påvirke sædcellerne, der ligger klar til brug i pungen.
 
Radioaktivt jod kan forværre eller provokere øjenproblemer hos patienter med Graves' sygdom. Den generelle holdning i Danmark er, at man så vidt muligt undgår at behandle med radioaktivt jod til patienter med betydende øjenproblemer. Hvis radioaktivt jod alligevel vælges til denne patientkategori, vil man ofte vælge at give binyrebarkhormon (prednisolon) samtidig for at forebygge en opblussen i øjensymptomerne.
 
Hvordan foregår det?
Behandlingen foregår ambulant, enten gives en kapsel indeholdende radioaktivt jod eller det gives opløst i vand. Efterfølgende bliver patienten sendt hjem, nogle steder dog først efter et par timer, når man har tisset evt. overskydende radioaktivt jod ud. Pga. den lille stråling fra halsen må man i dagene efter behandlingen ikke have tæt og langvarig kontakt med gravide og småbørn. Varigheden af dette regime er som regel 4-7 dage afhængig af dosis. Har man små børn dvs. under 3 år anbefales det, at disse passes andetsteds i denne periode. For lidt større børn bør man undgå kropskontakt og i øvrigt holde afstand. Praktisk betyder dette, at man godt kan gøre dagligdags ting som at købe ind og lign. Har man et arbejde, hvor man har kontakt med børn eller personer, som kunne være gravide, skal man sygemeldes, og det anbefales, at man i disse dage undgår større sociale arrangementer, biografture og lign. Der skønnes ikke at være strålerisiko for andre ikke gravide voksne.
 
Bivirkninger
De fleste mærker ikke umiddelbart noget til behandlingen, specielt bliver man ikke utilpas, svimmel eller lign.

Den vigtigste bivirkning er lavt stofskifte. Dette ses hos 50-75% af patienter der behandles for Graves' sygdom og 10-20% af patienter behandlet for knudestruma (med højt såvel som normalt stofskifte). Det kan udvikle sige i løbet af de første måneder, men kan også udvikle sig flere år efter behandlingen, derfor er det vigtigt, at stofskiftet med jævne mellemrum bliver kontrolleret ved en blodprøve. Det første år bør det kontrolleres ca. hver 3. mdr., derefter en gang om året evt. hvert andet år resten af livet. Så snart der er tegn til faldende stofskifte, startes behandling med stofskifte-hormon (Eltroxin/Euthyrox), hvorved stofskiftet igen normaliseres.

 
Enkelte vil i ugerne efter behandlingen fornemme en let ømhed og fornemmelse af, at strumaen vokser – dette svinder ofte efter kort tid, men hvis det giver problemer bør behandlende afdeling kontaktes.
 
Idet effekten af den radioaktive jod ikke er tilstede umiddelbart efter behandlingen, vil nogle opleve en mindre opblussen i symptomerne på højt stofskifte, dette svinder som regel efter 1-2 mdr. For at forebygge denne opblussen vil mange få besked om fortsat at tage medicin (thycapsol, PTU) i de første måneder efter behandlingen.
 
Hos patienter som behandles for knudestruma med normalt stofskifte ses hos enkelte, at radioaktivt jodbehandling kan provokerer forhøjet stofskifte i form af Graves' sygdom. I disse tilfælde behandles det høje stofskifte med medicin (Thycapsol, PTU).
 
Hos patienter med Graves' sygdom kan radioaktiv jodbehandling i sjældne tilfælde provokerer øjensymptomer, eller disse kan forværres hos patienter, som i forvejen har øjensymptomer. Hos patienter med øjensymptomer anvendes i Danmark ofte en anden behandling end radioaktivt jod. Såfremt der kommer øjengener efter radioaktiv jod-behandling, kan disse behandles med binyrebarkhormon (predisolon).
 
Et meget diskuteret spørgsmål er om radioaktiv jodbehandling kan øge risiko for senere at udvikle kræft enten i skjoldbruskkirtlen eller andre steder. Man ved fra Tjernobylulykken, at helt små børn er meget følsomme for strålingen fra 131-jod, og derfor har en øget risiko for at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen. Voksne synes dog ikke at være nær så følsomme. Behandling med radioaktivt jod har været anvendt i 70 år, og der foreligger store studier som inkluderer op til 30.000 patienter. I disse studier har det ikke været muligt at vise en overdødelighed af cancer hos patienter, der er blevet undersøgt eller behandlet med radioaktivt jod. Dette spørgsmål vil fortsat fremover blive fulgt tæt.
 
Bliver man tyk af at få behandling med radioaktivt jod?
Mange tror at man efter denne behandling vil få en betydelig vægtøgning. Ved behandling af højt stofskifte vil man ofte tage på i vægt, ligesom de fleste har tabt en del kilo i forbindelse med sygdommen. Ved normalisering af stofskiftet er det ikke ualmindeligt, at man tager de tabte kilo på plus et par ekstra, fordi man har vænnet sig til at kunne spise mere. Det er således ikke den radioaktive jod, der giver vægtøgningen, men det at stofskiftet bliver normalt. Alle der behandles for for højt stofskifte bør derfor, så snart de nærmer sig deres normalvægt fra før de blev syge, være meget omhyggelige med kost og motion. Patienter, som er behandlet for knudestruma med normalt stofskifte, har sjældent flere vægtproblemer efter radioaktivt jod end før behandlingen.

 

Konklusion
Behandling med radioaktivt jod er en nem og god behandling til mange patienter med højt stofskifte eller knudestruma med normalt stofskifte. Behandlingens fordele og ulemper sammenlignet med fordele og ulemper ved de øvrige alternativer bør dog altid overvejes hos den enkelte patient.